Det lokale samarbejde på Kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værkets ledelse fungerer lige efter bogen. Det giver både en større tryghed og et bedre beredskab, end værket ellers ville have, mener sikkerhedsleder Rolf Baden.
Af Tina Juul Rasmussen


- I virkeligheden er det fremtidens styrke – at vi i tilfælde af særlige hændelser, hvor vi ikke kan få andre aktører på banen, har et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet, som er særdeles velegnet til det lange, seje træk. De kan på forholdsvis kort tid stille med mange mand og blive der længe. Det kan politiet eller det almindelige beredskab ikke.

Sådan beskriver sikkerhedsleder på Kyndbyværket i Nordsjælland, Rolf Baden, styrken ved det samarbejde, værket har haft med virksomhedshjemmeværnet siden 1951.

Og han ved, hvad han taler om, for samarbejdet har såmænd stået sin prøve – både under mange øvelser, men også i et enkelt ’rigtigt’ tilfælde, som kom bag på alle, fortæller sikkerhedslederen:

- I maj 2006 havde vi en lækage på en af værkets olieledninger, som vi ikke var forberedt på. Det skete midt om natten - tilfældigvis under netop en hjemmeværnsøvelse, så hjemmeværnet var bl.a. med til at lægge flydespærrer ud. Da stod samarbejdet virkelig sin prøve, og det fungerede fint, fortæller Rolf Baden og henviser også til fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i november 2004.

- Her så man også, at det almindelige beredskab og politi ikke har mandskab nok til at afspærre så stort i et område i mange timer. Men det kan hjemmeværnet, samtidig med at deres folk ofte er meget alsidige i håndteringen af både redning, brand, miljø, adgangskontrol osv.


Indgår i beredskabsplanen
Kyndbyværket ligger naturskønt i det nordsjællandske Hornsherred helt ned til Isefjorden. Værket, som blev bygget i 1940, er i dag et nød- og spidslastanlæg, som i løbet af ganske kort tid kan producere store mængder energi, hvis andre anlæg på Sjælland skulle svigte. Og siden 1951 har værket haft et mere eller mindre formaliseret samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.

I dag er samarbejdet ganske formelt nedfældet i en skriftlig aftale, som både værket og virksomhedshjemmeværnet er glade for. For Kyndbyværket har – lige som alle andre kraftværker og forsyningsselskaber – en lovpligtig beredskabsplan, der beskriver, hvordan man håndterer problemer, der måtte opstå. Og det gælder alt fra stormvejr over miljøkatastrofer til terrortrusler.

- På Kyndbyværket har værkets ledelse, politiet og hjemmeværnet sammen udarbejdet et afsnit i beredskabsplanen, hvor det virksomhedshjemmeværnskompagni, som er tilknyttet værket, indgår, fortæller næstkommanderende i Energigrenen, løjtnant Keld Yde, der har været tilknyttet virksomhedshjemmeværnet siden 1984. Selv har han en fortid som sikkerhedschef hos NESA(i dag Dong Energy, red.).

- Hvis der kommer trusler, oplæg til terror eller andet, kan virksomhedshjemmeværnet indsættes på opgaver som adgangskontrol og bevogtning med patruljer, kontrol af indkommende post og leverancer til værket osv, tilføjer han.


Lovgivningen fremmer samarbejdet
Kyndbyværket er siden starten af 1990’erne i stigende grad blevet brugt til øvelser og træningsfaciliteter som et led i en samfundsmæssig forpligtelse. Både det geografiske areal og de mange store bygninger på værkets område gør det særligt attraktivt.

- Der er jo ikke mange steder i f.eks. København, hvor du har så stort et område at øve dig på. Det gør, at vi kan lave nogle meget realistiske øvelser, og vi har faktisk haft gæster helt fra USA's Navy Seal, som gerne ville bruge vores faciliteter, fortæller Rolf Baden.

I hans tid har holdningen til og behovet for et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet helt klart også ændret sig – til det endnu bedre.

- Tidligere var vores øvelser jo meget inspireret af den kolde krig og fjenden fra øst. Men med murens fald skete der et paradigmeskift i 1990’erne, og man stod måske lidt uforstående fra virksomhedens side overfor, hvad man nu skulle bruge et samarbejde med hjemmeværnet til, i og med at koldkrigs-truslen var forsvundet. Men efter 11. september og tiden med terrorisme har vi fået et klart billede af, hvem fjenden kan være. Så nu taler vi også havnesikkerhed, terrorsikkerhed osv. Og i den forbindelse fik vi også en helt ny lovgivning, som forpligter samfundsvigtige virksomheder som os til at have et beredskab mod terror. Og i samme åndedrag fik vi så endelig den formelle samarbejdsaftale mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værket på plads. Så man kan sige, at i dag støtter lovgivningen op om vores samarbejde. Det gør også, at helhedstanken om det danske totalforsvar – at alle kan hjælpe hinanden – giver ny mening, mener Rolf Baden.

- Ja, og det handler jo ikke kun om terror, men om alle kriser – også naturkatastrofer, oversvømmelser, ildebrande og redningsopgaver, tilføjer Keld Yde.


Samarbejdet kræver mod
Gennem de mange øvelser i årenes løb har virksomhedshjemmeværnet også fået et dybtgående lokalkendskab til værket og dets omgivelser, og det kan være en stor styrke, understreger Rolf Baden:

– Bare sådan en ting, at de har øvet sig i at finde rundt herude i mørke, er jo en ekstra styrke og noget, man måske ikke lige tænker på. Så på den måde bliver hjemmeværnet en ekstra stor ressource, man kan trække på, og som er hurtig at sætte ind, netop fordi man har trænet mange af scenarierne på forhånd. Og det giver os en stor tryghed, at kompagniet kun er knyttet hertil. De er vores og kender virksomheden fra a til z.

Netop derfor kan det så undre, at langt fra alle kraftværker i Danmark har et formelt samarbejde med virksomhedshjemmeværnet. Men det kan Rolf Baden godt forklare:

- Det kræver, at ledelsen kan se, hvad samarbejdet skal bruges til. Og det kræver et vist mod at åbne sin virksomhed for f.eks. øvelser, men man får meget igen. Det svarer til, at man betaler til en slags forsikringsordning, og den dag behovet opstår, har man en rigtig god dækning, siger han og lægger heller ikke skjul på, at det kræver ressourcer i virksomheden at vedligeholde samarbejdet:

- Det koster tid. Og hvad nu, hvis noget går galt - hvad vil naboerne så sige? Det kan også trække presseopmærksomhed til. Vi har da haft tv-hold, som ville ind og filme under en øvelse, hvilket ikke er tilladt. Det kræver også velvilje fra de ansatte. Der kan jo ligge en mand i grønt camouflagetøj et sted, og de risikerer at blive stoppet ved porten om morgenen og skal vise id-kort som led i en øvelse – eller at der står en fremmed mand i brusekabinen om morgenen efter en natlig øvelse, pointerer Rolf Baden.

- Så: Hvis man har forventninger om en veltrænet samarbejdspartner, er man nødt til at åbne op og sætte ressourcerne af, bl.a. ved at have mindst én kontaktperson til hjemmeværnet på virksomheden. Fordelen er, at man med en forholdsvis lille indsats formentlig kan øge sit beredskab ganske betragteligt på en lang række punkter. Plus at man får noget inspiration til at løse opgaver på helt andre og spændende måder, siger Rolf Baden.


Han er heller ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil se en tættere tilknytning mellem virksomhedshjemmeværnet og virksomhederne.

- Vi har allerede set, hvordan de går ind og påtager sig nye opgaver, som løses under forøget sikkerhedsberedskab og efter anmodning fra politiet. F.eks. adgangskontrol, redning og bevogtning osv. På sigt kan der måske også blive tale om opgaver, der er klimarelaterede, f.eks. som et led i ekstremt vejr. Så jeg tror, vi vil se, at spændet af samfundsopgaver for hjemmeværnet vokser. Vi har allerede haft fugleinfluenza og Seest-katastrofen. Men nogle af opgaverne vil kræve en ny læring af myndighederne – at de ser mulighederne og styrken i samarbejdet. Det er traditioner, som først skal etableres. Men hos os lokalt fungerer samarbejdet fint – og vi er enige om, at det er vejen frem, fastslår Kyndbyværkets sikkerhedsleder.